( Kun for tyre)

Det er ikke en antikvars opgave at kontrollere endsige læse alle de bøger, han udbyder til salg. I stille perioder i forretningen kan man dog gribe til læsning i en by-butik, som satser især på faglitteratur. For de læsere som ikke har råd endsige tid til at læse, men kun når at surfe på nettet, kan jeg i koncentreret form videregive indholdet af en af mine spændende bøger, som jeg er parat til at sælge for at skabe glæde også hos andre.

1906 udgav forstanderen for Tune Landbrugsskole A. Svendsen sin 4. Udgave af " Kvægavl og Kvægopdræt.". Den adskilte sig fra 3. udgave ved, at afsnittet om " Parresyge" nu rubriceredes som " Ufrugtbarhed hos Malkekoen". Sidstnævnte havde nu også andre årsager end ildelugtende og anmasende hankønsvæsener.

Vi ved alle, at alting i gamle dage var meget bedre. I hvert fald hvis man var en tyr. I gamle dage skete alting på den gammeldaws facon. Derfor var der et stort afsnit specielt om tyre, og det er guldkorn fra denne historiske tid, jeg i det følgende vil præsentere.

Dyr er næsten som mennesker. Derfor fandtes i en bog om Kvæg også et særligt afsnit om

" Kvægets Kønsliv." Svendsen er ikke i tvivl om, hvad der er det centrale heri.

" Ledelsen af kvægets kønsliv er en af kvægavlens vigtigste opgaver, men det er stadig det økonomiske udbytte, der bliver hovedsagen. Man spørger derfor heller ikke om, hvad der er sundest og naturligst for dyrene, men først og fremmest om, hvad der giver størst fordel."

Sortbroget Jydsk Malkerace, foto: Stig Benzon
fra: De gamle danske husdyrraceer, udgivet af
udvalget til bevarelse af genressourcer hos danske husdyr.

Den herskende landbrugsopfattelse indtil århundredskiftet var, at det var ikke så vigtigt hvor gamle eller gode tyrene var, da arveanlæggene blev overført til næste generation via hun-dyrene. Derfor kunne man bruge tyre helt ned til 1 års alder " førend kønsmodningen er tilendebragt". På godt dansk : Førend de kunne kende forskel på drenge og piger. Ifølge Svendsen og til lærdom for de nye bønder, var det dog bedst at lade tyrene vente " idet nedarvningsevnen skal stå sin prøve". Selvom tyrene kunne gå og hvile sig et par år oprandt dog dagen : " At lade parringen foregå ved, at tyren går løs hos køerne, er for en væsentlig del afskaffet, og denne forandring må også af hensyn til tyrens bevarelse anses for at være et virkeligt fremskridt, da tyren ved at gå mellem køerne overanstrenges til ingen nytte. " Skulle læseren være en mand, burde han se skriften på væggen. I kvægets verden anbefalede Svendsen at hver tyr arbejdede med 80-100 køer, men at det individuelle besøg gjorde, at tyrene endnu i en alder af 9-10 år var " fuldt tjenestedygtige." Var det et problem at opdage, om køerne var med på den , foreslog den praktiske landbrugslærer: " I større kvæghold tilråder Buus, når parringstiden er for hånden, at trække med en tyr bagved køerne mindst 1 gang daglig for lettere at opdage, om der findes parrelystne køer." Vender vi os til menneskets verden: Hvad kunne en sådan tankegang ikke udvikle sig til?

K. V. 1/8 - 99

Tilbage til Læs og Lær

Tilbage til hovedsiden

Dansk korthorn. Samme fotograf og publikation som det andet foto.