Om kannibalisme (læs mere nedenfor)

I katalog-gruppe #21 (politisk litteratur fra 70'erne) har jeg medtaget mange bøger, hvori kampen mellem de politiske ismer fandt sted. Før den tid havde bl.a. Broby Johansen skrevet om de kunstneriske ismer, som gav merværdi til ham selv. Denne bog fra GB sælger jeg for 75 kr. Mere ægte er det dog at læse rejsebeskrivelser fra både forrige og dette århundrede om den menneskelige isme : kannibalismen, og det er ikke opmuntrende læsning for os hvide herrefolk.

Carl Lumholtz skriver i " Blandt menneskeædere". 1888 om australnegrenes forkærlighed for menneskekød. " Hvide spises ikke gerne. Da den før omtalte Jimmi havde slået ihjel den hvide mand i nærheden af mit hovedkvarter, vakte mit spørgsmål, om denne også var bleven spist, stor forundring. Svaret lød. " Kolle ma komorbori kanuan = å, langfra! Frygtelig kvalme". Samtidigt pegte vedkommende med en grimasse på sin hals for at udtrykke sin modbydelighed for den hvide mands kjød. Det kan måske tænkes, at den hvide australiers uafladelige nydelse af salt kjød, the og brød giver hans kød en anden smag end den sortes. Thi denne spiser jo hele sit liv hovedsagelig planteføde. Jeg har hørt påstå af " civiliserede sorte ", at der skal findes en saltagtig smag ved de hvides kjød, som de indfødte ikke synes om. Dette synes også at stemme overens med deres tilbøjelighed for kjød af kinesere, hvis føde hovedsagelig består af planteføde. Længere nordpå i Queensland hændte det et par gange, medens jeg var i Australien, at de sorte slog ihjel kinesere i flokkevis. En gang skulle 10 kinesere have tjent som herremåltid i flere dage." Unægtelig et mere positivt syn på flygtninge og indvandrere end i vore dage, hvor vi kun forbinder Kebab, Pizza og Chili con Carne med de fremmede.

Janteloven hjælper os ikke . " Du skal ikke tro, at du smager bedre end naboen." Vi smager alle dårligt. Selvom vi giver hinanden den kolde skulder eller gnaver kæberne af hinanden er det i bund og grund dårlig smag.

På dansk har både Jens Bjerre og Arne Falk Rønne skrevet bøger om kannibalerne, og de er ikke sjældne. For personer, som vil gå videre i denne branche, findes bl.a. G. Hogg: Cannibalism and Human Sacrifice. London 1958 med tekst og bibliografi. I sin indledning skriver Hogg, at det ser ud til at kun tysksprogede forfattere har analyseret dette fænomen i detailler. Så ved man da, hvor man skal gå hen.

( G.Hogg venligst udlånt af Lektor Søren Petersen.)

KV. 13/2-1999.

Tilbage til Læs og Lær

Tilbage til hovedsiden