Nogle mennesker ser frem til week-enden som den periode, hvor man ikke skal på arbejde. For andre er det lige omvendt. Lørdag og Søndag er de dage, hvor livet leves, for da afholdes de såkaldte loppe- og kræmmermarkeder. Et loppemarked kan da ikke være noget positivt, for det antyder, at det, der tilbydes , er noget gammel skidt fyldt med lopper. Selvom man ikke betaler for lopperne, så vil alene tanken få de fleste til at holde sig væk. Men sådan er det ikke mere. Køerne foran disse markeder taler deres klare sprog.

Minutterne før et loppemarked åbner er som nogle af herrelandsholdets håndboldkampe ved VM i Tyskland : Stillingen er uafgjort og der er to minutter tilbage af kampen med bolden til modstanderne. Personer forrest i køen ser bagud, hvis der er plads til at vende sig. De ser glade ud, fordi de ved at de andre kommer bagefter og må nøjes med smulerne  fra de riges bord. Personer længere tilbage i køen er ivrige for at komme frem og maser sig nogle centimeter nærmere indgangen. Alle kropslugte blandes og der er tale om en nærkontakt langt intimere end en ivrig tolders kropsvisitering. Rygterne siger, at i de gamle østlande var befolkningen næsten uddannet i at stå i kø, og lidt er der vel sivet vestpå til os, for det lykkes undertiden for nogle at komme længere frem end deres ankomst burde berettige dem til.

Indgangen til loppemarkedsparadiset er oftest en dør eller måske to døre. Åbner dørene udad mod de ventende opstår problemer med at trænge de nærmeste sammen i den situation, hvor presset bagfra er stærkt, da alle kan se, at dørene åbnes og spændingen nu næsten udløses. Nogle gange lykkes det kun at åbne en af de to døre, og de uheldige må nøjes med synet af konkurrenterne som uretfærdigt spurter forbi . Heldigvis er presset bagfra så stærkt, at man bliver lidt svimmel og ikke helt kan overskue katastrofen. Råb i et toneleje, som ikke kendes fra fiskerinoteringerne i radioen og gloser, som jeg ikke skal trætte med her, bringer dog de fleste tilbage til den barske virkelighed.  Kampen om adgangen til salgsboderne kan udløse uanede kræfter. Jeg har ofte set især ældre mennesker komme næsten kravlende til et loppemarked men som ved et mirakel genfinder de ungdommens styrke og viser at lægernes diagnoser og den tildelte medicin måske ikke altid er helt korrekte.  Ved et loppemarked i Dalumhallerne så jeg en energisk pensionist blive presset ud over trinnene således at hun nærmest fløj ned på hallens gulv, hvor sagerne var placeret. Hun landene meget ublidt på ryggen med benene i vejret. De tilløbende loppemarkedskunder registrerede straks, at hun ikke vandt noget ved at blive kastet fremover. Folk med en smudsig fantasi kiggede ikke efter farven på hendes underbukser for alle havde travlt med at komme hen til de boder, hvor dagen fund bliver gjort. Resultatet blev, at hun fik lov at ligge upåagtet. Da jeg havde gjort mine køb registrerede jeg, at hun var væk. Måske fik hun alligevel noget med hjem?

Udvælgelsen af varerne følger junglelovens metoder. Den hurtigste og stærkeste klarer sig bedst. Opdager man en særlig fin ting, skal man holde fast og straks vise en klar ejermine. Ved et loppemarked for nogle år siden  blev jeg under kampen skubbet helt ind under en af boderne  og hen til fødderne af en af sælgerne. Hun kiggede helt overbærende på mig, for hun havde åbenbart hørt om loppemarkedsfolkets optræden, og nu skete det bare. Trods flyveturen holdt jeg fast i min plastikpose med det, jeg indtil da havde fået fat på, og der bredte sig straks en surhed hos publikum, da jeg optrådte – for at komme ud – på den forkerte side, hvor man nemmere kunne overskue de ting, sælgerne mente var mest værdifulde.

Inde i hallen foregår køb og salg på den gammeldags facon. Køber vurderer tingen og sælger og nævner en pris, som køber straks erklærer er alt for høj. Det kaldes “ det rene optrækkeri” som om vi er til en vinfestival.    Opstår der uenighed om prisen  forsøger sælgerne sig ofte med, at salgsprisen går til et godt formål, men jeg mindes ikke at have hørt købere, som har det gode formål i tankerne, når de går på loppemarked. Flere har Lørdagens  “ Gul & Gratis “ liggende i forruden, og de vil nok blive forvirrede, hvis de skulle holde rede på alle de formål, som skal støttes netop denne dag.

Påklædningen til et loppemarked er vigtig. Man må ikke være for pæn eller se velplejet ud. Det betyder højere priser! Jeg har skam mit loppemarkedstøj, men det er fordi jeg glemmer at passe på tøjet i kampens hede i de ofte beskidte lokaler og blandt ikke absolut rene effekter. Da jeg med gråt skæg, briller, tynd i toppen og upressede bukser helt klart ser ud som en lærer – hvad jeg også er – hjælper særligt usselt loppemarkedstøj mig ikke. Jeg er en af dem, der kan betale og kommer til det.

 Som noget nyt er også personer af anden etnisk oprindelse kommet med på loppemarkedsbølgen. Det er et af de områder, hvor integrationen er lykkedes. Påstandene om, at de fremmede intet kan eller intet vil og kun lever af det offentlige passer ikke. Jeg har set flere udvise stor energi ved at bære masser af sofaer væk i et hæsblæsende tempo og udvise helt fantastiske skuespiller-evner,  når de skal enes med sælger om, hvad tingene skal koste. Det tager sin tid og ofte giver sælger op, når handelen ikke er afsluttet og andre står og tripper og vil betale for at sikre sig et eller andet møbel eller husholdningsredskab, som også er de fremmedes foretrukne varegruppe.

Er loppemarkederne så sliddet værd? For mange er det et alternativ til TV og Bankospil eller kaffe og cigaretter. Alle går rundt med en drøm om den store gevinst. For de professionelle er der sure-  men afgjort også gode dage, selvom man helst husker de sidste. Alle holder kortene ind til kroppen og kommer igen og igen, så det er vel ikke så towligt endda. Der opstår ligefrem en vis samhørighed, når man mødes hver week-end og snakker om alle de gode køb man har gjort. Springer man et loppemarked over må man efterfølgende forklare sig. En 40-års fødselsdag er ikke nok. Der skal mindst en 60-årsdag til. Medens jeg skrev det her opdagede jeg, at nu er det snart Lørdag. Gæt hvad jeg så skal..  og så for øvrigt også på Søndag ?

Klavs Verholt

April, 2007