Anna Libak: Rusland på røde plader. 154 sider. 2004.   Lindhardt & Ringhof,  kr. 249,-

 Med udgangspunkt i en blanding af misundelse og fordomme mener folk i de store byer, at ude på landet sker der meget sort arbejde, og det meste af snakken derude går på at tale om og organisere det hele uden at betale skat og moms. Helt enkelt: Hvordan kan man leve et godt liv med lidt fantasi, familie, venner og uden de mange penge på lommen. Når personer, som har levet i det gamle sovjetunionen mødes snakker de om det samme. Hvordan overlevede du? Har du nogle gode historier fra dengang om korruption, forbindelser eller kammerateri, som det hedder indenfor Bevægelsen i Danmark. I sovjettiden var denne form for organisering nødvendig for at klare sig. Man kunne smide manden ud, men ikke hans netværk og  skaffemuligheder. Så dum kunne ingen være.

Alle de gode historier fra den nu russiske hverdag 1999-2003 har Anna Libak samlet i en bog, hvor hun nu videregiver sine historier til alle læsere og ikke bare til vennerne over et hyggeligt dansk middagsbord. Som korrespondent til Berlingske Tidende og medfølgende hustru til en dansk udsending har hun oplevet livet indefra så godt det lader sig gøre for en udlænding i et isoleret miljø i Moskva. Hun har en fin iagttagelsesevne og en god portion humor,  og det gør bogen morsom, læseværdig og det er så det. Skulle der findes et gymnasium med russisk tilbage i Danmark er bogen  en god introduktion til livet i Rusland i dag. Nogle elever vil måske læse mere til næste gang end den anførte lektie og det er jo en god og sjælden set situation. Andre elever vil få læreren til at fortælle egne kuriøse oplevelser,  og det vil en lærer altid gerne. I hvert fald på opfordring. Skal man som almindelig læser på privatrejse til Moskva er bogen livsbekræftende og helt fri for at være problematiserende. Man kan nå at læse den på flyveturen og lander i en optimistisk stemning. Man får helt lyst til at prøve kræfter med livet derovre i almindelighed og trafikken i Moskva i særdeleshed. Bogens 2 konklusioner må være, at politisk-økonomiske systemer forgår, men dagliglivet i Rusland består. Kommunismen skabte en særlig virtuos variant på korruption. Hvorfor smide den ud bare fordi man får kapitalisme.

Anna Libak kalder sin bog ” Rusland på røde plader”. Selvom den er sjov og viser en realisme set med danske øjne, synes jeg, at herlighederne på de 154 sider måske skulle sælges for mindre end de 249 kroner, bogen koster. Et Rusland på gule plader til det halve ville være mere passende.

Klavs Verholt

juli 2004