I September i år var jeg rejseleder for en gruppe på 85 elever plus lærere til Krakow i Polen. Turen var slutstenen på en gennemgang i flere fag for eleverne på sidste årgang på Fyns HF-Kursus. Foruden ” Schindlerturen ”  i Krakows jødiske distrikt opkaldt efter Spielbergs Film om Oscar Schindler, hvor man kan se nogle af bygningerne med mere fra filmen og forestille sig resten,  var vi også på Jasna Gora, som er de katolske polakkers pilgrimssted. Her findes ikonen  ” Den sorte madonna” , der tilbedes med en inderlighed, som virker meget usædvanlig og stærk for os næsten afkristne danske. Turens planlagte højdepunkt var dog Koncentrationslejren Auschwitz, men et andet programpunkt brændte sig ind i vor hukommelse.

De fleste har sikkert hørt om Auschwitz, medens Lublin og Majdanek er viden for de få.

Koncentrations- og udryddelseslejren  Majdanek lige udenfor Lublin by i Østpolen havde de samme funktioner som storebror Auschwitz. Bygget som krigsfangelejr gik den over til at rumme polakker, som var ofre for den nazistiske germaniseringspolitik og derefter blev den en del af den industrielle udryddelse af de europæiske jøder. Hvor man i Auschwitz tog livet af op mod 2 millioner mennesker blev ”kun” ca. 325.000 myrdet i Majdanek. Det var ikke fordi der ikke var planlagt en strålende fremtid for Majdanek. I planerne anførtes en lejr med op mod ½ million fanger, men ikke langt fra Lublin havde nazisterne opført to dødslejre Belzec og Sobibor, som udelukkende havde til formål at myrde alle ankomne fanger straks efter ankomsten. Over 1 million i alt nåede de at berøve livet. Da de to dødslejre lukkede i 1943 var områder stort set jødefrit for at bruge nazisternes terminologi. Der var ikke flere store grupper at myrde nu da tyskerne var på tilbagetog på alle fronter. Da den tyske østfront brød sammen i sommeren 1944 kom Den røde Hærs tropper til Lublin og Majdanek så overraskende, at SS´erne ikke nåede at ødelægge lejren og dens uhyggelige installationer. Allerede i August 1944 kunne verden vise billeder af en mordfabrik med gaskamre og lagre af giftgassen Cyklon B og krematoriet i let beskadiget form. Samtidigt arbejdede morderne i Auschwitz på at dræbe og brænde de sidste rester af de jøder, som Eichmann kunne få transporteret ud af Ungarn.

Medens Majdanek blev beviset på nazisternes udryddelsespolitik, blev den såkaldte Lublinkomite et eksempel på kommunisternes planer for det fremtidige Polen. Det kom også til at koste hundredtusinder af polakker livet.  På Stalins befaling dannede polske kommunister en alternativ regering til den polske regering, som var i eksil i London. Disse såkaldte London-Polakker udsprang af mellemkrigstidens polske regering, som bestod af repræsentanter for overklassen : Godsejere, kapitalister, veluddannede og officerere. Noget egentligt demokrati havde man aldrig haft i Polen 1920-39. Stalin var udmærket klar over, at disse grupper var imod et fremtidigt kommunistisk Polen, og de medlemmer af disse grupper, som hans hær havde fået fat i blev alle myrdet eller led en ubehagelig skæbne. Mest kendt er Katyn-Massakren. Straks efter befrielsen af fangerne fra Majdanek sommeren 1944 blev lejren fyldt op med sympatisører for et ikke-kommunistisk Polen. En lejr er vel en lejr! Først efter 1991 kunne denne sandhed sættes på tryk ligesom offentliggørelsen af de sovjetiske dokumenter om Katyn.

Hvor er Majdanek og Lublin da så interessante. Det sidste først. Lublin komiteen viste Stalins sande planer for de områder, som Den røde Hær erobrede. Den private ejendomsret, menneskerettigheder og demokrati var ikke en del af Stalins planer for Østeuropa og det skabte konflikten med Vestmagterne, som betegnes Den kolde krig. I Lublin boede også lederen af og herfra planlagdes Operation Reinhard opkaldt efter  SS- lederen H.Himmlers næstkommanderende Reinhard Heydrich, som døde efter et attentat i Prag foråret 1942. Det drejede sig om mordet på de 3 millioner polske jøder og udnyttelsen af deres værdier. Dette ondskabens centrum med Odilo Globocnik som øverste djævel kan stadig beses. Hvornår lader Stephen King en af sine bøger foregå i denne bygning?

Følger man skiltene fra Lublins bymidte kommer man til den ydmyge indgang til Majdanek.

Fra Krakow tager det 6 timer at køre hertil på de smalle polske veje. Men besøget er besværet værd. Majdanek er pædagogisk! Her har man det komplette anlæg til massemord. Der mangler bare kunder.  Man står i de oprindelige gaskamre med hullet til at blæse varm luft ind for bedre at få gassen til virke. Her er det meget let at forstå ordet ” selektion”, her er kighuller og dåser med gas og endda et baderum med brusere og rigtigt vand. Når ofrene fik varmt vand åbnedes huden. Så blev de rene og kunne komme ind i lejren eller løbe direkte til et af gaskamrene, hvor gassen virker hurtigere, når huden er klar. Det skete ofte , at leverancerne af giftgassen Cyklon B ikke var rettidige, men enkelte af gaskamrene var udstyrer med en fast rørføring langs væggene. Gennem små huller i rørene kunne man fra store gasflasker presse kulilte ud i gaskammeret. Det var en billig løsning, men havde den ulempe, at dødskampen tog 40-50 minutter mod 10-15 minutter for

Cyklon B.

De store lagerrum med udstillingen af titusinder af sko og andre genstande taget fra de myrdede kendes fra Auschwitz, hvor man har flere meter tæppe vævet af det menneskehår, som blev klippet af fangerne før de døde eller lige efter. I Majdanek er der kun nogle få centimeter uden angivelse af den pris som ledelsen i Auschwitz fik per kilo. I Auschwitz er der et genopbygget lille gaskammer i hovedlejren. Massemord-systemet i Birkenau er ødelagt og kræver fantasi for at forstå gruen i det hele. Det behøver man ikke i Majdanek. Her fatter man det hele uden guidens assistance. Pludselig forstår man, at lejrens hjemmeside anbefaler, at der ikke kommer besøgende under 15 år.

Med de effektive tyskere i tankerne,  kan det overraske, at krematoriet lå langt væk fra gaskamrene. I Auschwitz var de netop bygget sammen. Dog betød placeringen af krematorierne i Majdanek, at nazisterne næsten diskret kunne skyde 18.000 jøder på en enkelte dag i November 1943 i grave nær krematoriet for at bruge de næste 3 måneder på at brænde dem. Med start klokken 06 om morgenen  skød SS´erne og udvalgte SD`ere løs kun afbrudt af kaffepauser og udflugter til Lublin by for at nyde en tiltrængt frokost. Man er ikke arbejdsnarkomaner. Klokken 18 var de slut. Det blev tid til særforplejning, snaps og kammeratligt samvær.

 Majdaneks krematorium er som gaskamrene intakt i al sin gru. Kun forbindelsen mellem skorstenen og ovnene er væk. Alt forstås dog direkte på en hel anden måde end i Auschwitz. Begge lejre rummer dog eksempler på psykologiske mekanismer, som man ikke troede fandtes mulige. I Auschwitz byggede kommandant Rudolf Hoess legeredskaber til sine 5  børn, således at de kunne lege i haven, hvor også familien drak eftermiddagskaffe. Der var bare lige det, at haven var nabo til gaskammer og krematorium! I Majdanek viste den tyske leder af krematoriet stor opfindsomhed. Han fik ført rør rundt om skorstenen inde i krematoriet. Det cirkulerende vand i disse rør gav varmt vand til et nyinstalleret brusebad i hans kontrolrum med udsigt til brændingen, men krematoriechefen inviterede også gæster, som syntes godt om varmen fra de radiatorer, som også fik varmt vand fra forbrændingsprocessen. Kedede de sig, kunne de altid se på arbejdet ved ovnene.

Hvad kalder man sådanne fester?

For eleverne var det ikke krematoriechefens arbejdsværelse, som skabte det største ubehag. Naborummet var ligværelse med et specielt rum for dissektion på et særligt konstrueret bord. Her kunne man undersøge ligene for sygdomme, hvad man ikke gjorde og man kunne undersøge dem for skjulte værdigenstande, hvad man gjorde. Når festen hos krematoriechefen var på sit højeste kunne han byde på ovne eller dissektion. En vært, der vil noget?

Påtænker man at besøge Majdanek kan man via lejrens informationskontor – www.Majdanek.pl - via et bureau få fat på en guide. Man kan også bestille hende direkte og spare gebyret til bureauet,

Hvad hun da heller ikke undlader at gøre opmærksom på. I alle tilfælde er der tale om en billig fornøjelse. Der betales ikke entre på den polske stats museer, og der er en vis ironi i, at de fattige polske skatteydere skal betale for monumenter for de steder, som har kostet polakkerne flere millioner døde. Både Majdanek og Auschwitz giver underskud, så besøg i kioskerne er velkomne. Her kan man købe bøger og andet undervisningsmateriale. Den engelsksprogede bog om lejren: Marszalek: Majdanek. Lublin. 1986 er på 200 sider og koster 20 kr. Da kioskmanden opdagede, at flere ville købe forhøjede han prisen til 30 kroner og ved et stort køb gik hans kasseapparat i lås og ”kvitteringer kunne desværre ikke gives i dag, men kom igen i morgen.” Da var vi over alle bjerge.

Guiden bemærkede kort, at han i dag havde solgt til os, hvad der svarede til 3 måneders salg.  ” Tak til Danmark” som det formuleredes. Vi takkede tilbage. Gruppebilledet af os foran monumentet, som rummer flere hundrede kilo aske fra krematoriet, sad endnu i vore tanker sammen med guidens bemærkninger om, at askebunken nu var væk fra gangarealet, fordi de besøgende tidligere var flittige til at tage knoglestumper og lignende med hjem som souvenirer!

Hele vejen tilbage til hotellet i Krakow kørte indtrykkene rundt i vore hoveder. Vore unge HF´ere er ellers ikke blege for at nyde en forfriskning eller synge en lille sang, men alle følte sig underligt tomme.  I lejrens kiosk købte jeg bogen om ” Opdragelsesarbejdet og hvad skal man bruge et besøg på mindesmærket Majdanek til?”. Den rummer mange anvisninger på, hvad denne frygtelige periode har betydet for de europæiske folk i almindelighed og polakkerne i særdeleshed. Det er ikke tilfældigt, at enhver polsk elev i løbet af folkeskolen enten besøger mordlejrene  Stutthof, Auschwitz eller Majdanek alt afhængig af, hvor man går i skole. I dag er lejrene vidnesbyrd om, hvad der sker, når tolerancen forsvinder og vi overlader magten i samfundet til de forkerte politikere. Og så er det mennesket. Det kan alt muligt, som jeg lige har anført. I dødslejren Treblinka var der kun ca. 20 SS´ere plus lokale hjælpere på arbejde hver dag på trods af, at man på cirka et år myrdede over 700.000 mennesker og fik dem brændt. Ville det ikke være let at rekruttere et så lille antal i enhver befolkning i Europa i dag?

Der er al mulig grund til at tage til Majdanek eller Auschwitz også i år 2002.

Klavs Verholt

Oktober, 2002

Tilbage til hovedsiden